Køkkener på museumKøkkenhistorie, køkkenredskaber og køkkener i kunst – museer i København og omegn kreerer køkkenoplevelser af fineste kvalitet Hængegryder og herregårdskøkken
På Frilandsmuseet kan du finde køkkener med 400 år på bagen. Oplev stegeriste, hængegryder og æbleskivepander fra 1700-tallet eller malmgryder i 1600-tallets køkken fra Ostenfeld. Tag et kig på de gamle køkkener, før du besøger museet.
Læs mere om Frilandsmuseet.
Kammas køkken
Bakkehusmuseet er indrettet i det hus parret Kamma Rahbek og Knud Lyhne Rahbek boede i fra 1802. I køkkenet kan du se, hvordan kokkepigen tilberedte den dejlige mad, der blev serveret for husets prominente gæster. Se Kammas køkken på MiK.
Læs mere om Bakkehusmuseet.
Arbejderkøkkener og rundtenommer
 Rejs tilbage i tiden på Arbejdermuseet, og se, hvordan husmoderen klarede skærene i en kvistlejlighed fra 1930’erne på Nørrebro. Du kan også finde Danmarks ældste madpakke med to sammenlagte rundtenommer på Arbejdermuseet.
Læs mere om Arbejdermuseet.
Pigen i Køkkenet
Oplev et køkken fyldt med lys og atmosfære i Anna Anchers ”Pigen i køkkenet” på Den Hirschsprungske Samling.
Læs mere om Den Hirschsprungske Samling.
Klassiske Køkkenredskaber og et legekøkken
På Nationalmuseet kan du finde 1950’ernes køkkenredskaber i plast - fx de velkendte Magretheskåle. Du kan også tage de yngste med i Børnenes Museum – her kan børnene selv røre i den store gryde i borgkøkkenet og invitere deres middelaldergæster på sild og andet godt. Læs mere om Nationalmuseet og Børnenes Museum.
Læs mere på MiK
På museer i København og omegn kan du få oplevelser til smagsløgene. Se den samlede liste over museernes caféer og restauranter.
Hvis du selv har lyst til at gå i gang i køkkenet, kan du finde historiske opskrifter på MiK.
|