Optakten

Da de gode tider var ovre, og krigen nåede Danmark

Napoleon Bonaparte

Historien om Københavns bombardement i 1807 er knyttet til den franske revolution og landets krige mod England. Revolutionskrigene havde siden 1792 sendt Frankrig i krig mange steder på det europæiske kontinent med stor succes. Den store krigshelt var imidlertid general Napoleon Bonaparte. I 1799 havde han efter store sejre opnået en sådan position, at han kunne udråbe sig selv som Frankrigs førstekonsul, og i 1804 tog han titlen kejser, som han bestred frem til 1814.

Den florissante handelsperiode 

Siden 1720 havde Danmark forholdt sig neutralt i stormagtskonflikterne rundt omkring i verden. Under den florissante handelsperiode sejlede danske skibe under neutralt flag, og kunne derfor handle med alle parter i krigstid. Konsekvensen var at store rigdomme tilflød den danske stat, og i særdeleshed byen København. De københavnske købmænd havde aldrig været rigere, og det satte sit arkitektoniske præg på byen.

Neutralitetsforbund 

Da krigen i de sidste år af 1700-tallet kom tættere på Danmark, måtte danske handelsskibe eskorteres af orlogsskibe, og det skabte efterhånden gnidninger med de krigsførende parter. Specielt England, der kæmpede mod Napoleon, følte sig provokeret af den danske handel. Det afholdte dog Danmark i at indtræde i et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen. Her lovede landene, at de sammen ville forsvare den neutrale handel med alle nationer. Konsekvensen blev Slaget på Reden i 1801. 
 

Slaget på Reden

Under ledelse af blandt andet den berømte Lord Nelson, sejlede en engelsk flåde i slutningen af marts 1801 mod København. Kravet var en dansk udtrædelse af det væbnede neutralitetsforbund. Englænderne vandt kampen mod den danske forsvarskæde efter fire timers hårde kampe, men danskerne følte de havde kæmpet tappert. Den efterfølgende våbenstilstand bevirkede at det væbnede neutralitetsforbund blev ophævet. Den neutrale handel fortsatte dog uden væbnet eskorte.

Den engelske Kanal stod i vejen 

Efter en kort fred fortsatte krigen i 1803. Langsomt men sikkert satte Napoleon sig på det meste af det europæiske fastland. Englands allierede blev slået en efter en, og de franske hære rykkede nærmere de engelske øer. Den engelske Kanal stod dog i vejen for Napoleon, og hans flåde blev stort set udslettet i slaget ved Trafalgar i oktober 1805. England var fra da af enerådig på havene, mens franskmændene efter den vigtige sejer over den østrigsk-russiske hær ved Austerlitz og senere freden med Rusland i Tilsit 1807, dominerede det europæiske fastland totalt.

Fanget mellem to onder 

Napoleon indførte et totalt stop af al handel med engelske havne i 1807. England skulle sultes til overgivelse. England svarede igen med et totalt handelsforbud mod franske havne. Danmarks neutrale handel var nu i en svær situation: Gik man med på fastlandsspærring betød det krig med England, men fulgte man deres krav, frygtede man, at de franske hære ville rykke gennem Slesvig, Holsten og op i Jylland. Fred med begge parter var umulig. Danmark fik dog ikke selv lov til at bestemme det bedste af de to onder.

Blev nødt til at handle