Fotografi

Fotografiet i samtidskunsten

Fotografiets fødsel

Fotografiet blev introduceret i 1839 af franskmanden Louis Daguerre, som havde opdaget en proces, hvor det positive billede kunne frembruinges på en kobberplade belagt med sølv. Daguerreotypiet, som det blev kaldt, blev dog snart erstattet af andre teknikker, hvor det var muligt at lave aftryk efter negativer. I de tidlige år dominerede portræt- og landskabsfotografiet, men samtidens malerkunst satte sit præg og mere allegoriske og genrebestemte fotografier dukkede op. Det var dog det mere naturalistiske fotografi, der stod bag 1880'ernes retning: Piktoralismen, som betegnede et fotografi, hvor det konkret afbildede underlægges en stemningsmættet karakter.

Objektiviteten

Da 1900-tallets modernisme nærmede sig kom realismen i fokus: Fotografiet skulle ikke efterligne maleriet, men fokusere - i typisk modernistisk ånd - på fotografiets egenart, hvilket man mente var objektiviteten. Fotografiet skulle gengive virkeligheden så sandfærdig som overhovedet muligt.

Et kunstmedie

I dag har fotografiet en hel anden betydning, som kunstmedie på højde med maleri og skulptur. Men det er mere komplekst end som så: I takt med den teknologiske udvikling er manipulation og billedbehandling en naturlig del af den fotografiske proces og en naturlig del af en kunstnerisk proces, som vi kender fra andre medier. Men fotografiet har en dobbeltrolle: Det  bærer stadig rundt på sandhedsmyten - idéen om fotografiet som sandheden - og bruges samtidig i pressen: Men et fotografi viser jo ikke sandheden?

Mere fotografi på Det Kongelige Biblioteks fotomuseum.

Også Arken kan byde på samtidskunstens fotografi.

Tilbage