NyhedsbrevKontaktSitemapEnglishSøg
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ


Botanisk Museum Flora Danica

Botanisk Museum og Centralbibliotek

Gothersgade 130
1123 København K
www.botanik.snm.ku.dk/
Send en mail til Botanisk Museum og Centralbibliotek



Find Botanisk Museum og Centralbibliotek på kort

Telefon: 35 32 22 02
Fax: 35 32 22 10

Åbningstid: Museet er lukket for alm. besøgende, men har dog åbent for publikum i forbindelse med udstillinger.

Entré: Gratis

Se Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside for eventuelle særudstillinger

Fakta


Museum
Botanisk Museum og Centralbibliotek er en del af Statens Naturhistoriske Museum




Danmarks museum for botanik, institut under Københavns Universitet


Over 2 millioner forskellige planter midt i København 

Til daglig er Botanisk Museums store samling af blomster, planter, svampe, mos, lav og alger forbeholdt forskere og studerende ved Københavns Universitet. Men i sommermånederne fra juni til august er der også åbent for alle andre interesserede. Sommerudstillingerne er bygget op omkring forskellige temaer, der tager udgangspunkt i museets permanente samlinger. Museets store samling indeholder 2.510.000 forskellige planter. Samlingen, som er af international betydning, er erhvervet gennem ekspeditioner fra hele verden, hvoraf de tidligste fandt sted helt tilbage i 1760’erne. 

Botanisk Have – en eksotisk oase for alle sanser 

Selve museet ligger midt i Botanisk Have, der i sig selv er en stor oplevelse. Et smukt parklignende anlæg med store og små væksthuse, der gemmer på oplevelser for alle sanser for både børn og voksne. Eksotiske blomster, smukke farver og dufte fra fjerne himmelstrøg. Man kan føle sig hensat til troperne det ene øjeblik og mærke Middelhavsområdets krydrede duft i næsen det næste øjeblik. 

Museet har lavet en naturguide til børn, hvor de kan lære at lave deres helt eget herbarium. Haven er også et oplagt besøg værd for tegneinteresserede, der vil prøve kræfter med at efterligne naturens mange fine farver, detaljer og finurligheder. 

Centralbiblioteket og databasen over plantesamlingen 

Til museet hører også Centralbiblioteket, som indeholder en imponerende bogsamling inden for botanik. Det henvender sig til både danske og internationale forskere. Museet har endvidere udarbejdet omfattende databaser med billedmateriale og beskrivelser af de forskellige planter. Databaserne er hovedsagelig til forskning, men er også en oplagt mulighed for andre botanikinteresserede, der ønsker at se Botanisk Museums plantesamling. 

Botanisk Museum er en del af Statens Naturhistoriske Museum, som yderligere omfatter Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have under Københavns Universitet.

Bontanisk Museum gemmer på mystisk genstand fra Det Kongelige Kunstkammer.