| 
Aktuelle særudstillinger
Fakta
Café Glyptoteket Spis en let frokost, eller kage fra eget konditori i museets café. Tirsdag-søndag Kl. 11-17. T: 33 41 81 28. Se mere om Café Glyptoteket.
Boghandel Museets boghandel har et yderst velassorteret udvalg af kunstbøger.
Omvisninger Glyptoteket tilbyder offentlige og private omvisninger.
 Ny Carlsberg Glyptotek er medlem af Mærkeordningen for Tilgængelighed.
| Antik kunst og moderne fransk og dansk kunst fra 1800- og 1900-tallet
I hjertet af København ligger det smukke Ny Carlsberg Glyptotek – stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Museet rummer over ti tusinde kunstværker fordelt på to hovedsamlinger: Den ene omhandler antikkens store, gamle civilisationer omkring Middelhavet, den anden dansk og fransk kunst fra 1800- og 1900-tallet. Med sin store interesse for samtidig fransk og dansk kunst samt antik kunst fra kulturerne omkring Middelhavet skabte Carl Jacobsens en af sin tids største private kunstsamlinger. Den fik navn efter hans bryggeri, med tilføjelsen ”Glyptotek”, der betyder ” Skulptursamling”.
Bygningens historie Carl Jacobsen ønskede at udbrede kendskabet til kunst og kultur og forærede sine samlinger af moderne og antik kunst til offentligheden i henholdsvis 1888 og 1899. I 1906 stod Glyptoteket færdigt med tegninger af Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann. Åbningen af Henning Larsens bygning til den franske malerisamling i 1996 lader nutidens arkitektur komme til orde på harmonisk vis. I 2006 kunne Glyptoteket åbne dørene til en helt ny udstilling, Middelhavshorisonten, takket være en storslået gave fra Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.
Antikke middelhavskulturer På Glyptoteket kan man få indblik i kunsten, tanken og livet i de antikke middelhavskulturer, hvor Europa har sine kunstneriske, idéhistoriske og politiske rødder. En tur gennem den antikke samling viser skulpturens udvikling i middelhavsområdet fra begyndelsen i Ægypten omkring 3000 f. Kr. frem til den romerske kejsertids slutning i det 5. århundrede e. Kr. I udstillingen Middelhavshorisonten kan man følge en integreret, kronologisk-tematisk nyopstilling af genstande fra Mellemøsten, Grækenland og Italien, fra de forhistoriske tider omkring 6000 f. Kr. til Romerrigets undergang ca. 400 e.Kr.
Fransk og dansk kunst Carl Jacobsen formåede at samle værker fra sin samtids store kunstnere og skabte en storslået samling af moderne fransk og dansk kunst. På Glyptoteket kan man derfor i dag opleve værker af kunstnere som Manet, Monet, Carpeaux, van Gogh, Gauguin, Cézanne, Rodin og Picasso samt Eckersberg, Købke og Lundbye. Udover de faste udstillinger sætter Glyptoteket løbende fokus på nutidig samtidskunst gennem skiftende særudstillinger.
Café Glyptoteket I Glyptotekets smukke, palmefyldte Vinterhave finder man Café Glyptoteket. Her kan man nyde såvel lette frokostanretninger som lækre kager fra caféens eget konditori. Caféen er åbent tirsdag til søndag kl. 11-17. Bestil bord på telefon 33 41 81 28.
Boghandel I Vinterhaven finder du udover Café Glyptoteket også museets kunstboghandel, der har et stort udvalg af kunstbøger.
Læs om udvalgte genstande på Ny Carlsberg Glyptotek.
Læs mere om Vilhelm Dahlerup og arkitekturen på Ny Carlsberg Glyptotek.
Læs mere om løverne foran Ny Carlsberg Glyptotek.
Se Thorvaldsens skulpturer med inspiration fra antikken på Thorvaldsens Museum.
Er du interesseret i Danmarks Oldtid? Besøg Nationalmuseets oldtidsudstilling.
| |